Hvad er EdPuzzle?
EdPuzzle er et værktøj der inddrager video i undervisningen ved at bruge videoer som udgangspunkt for quizzes og refleksionsopgaver.
Som underviser opretter du spørgsmål eller quizzer ved at indsætte opgaver, som de lærende skal svare på, mens de ser en video. Opgaven løses asynkront, men besvarelser skal ske på bestemte steder i videoen.
Som underviser kan du vælge at lave åbne spørgsmål eller indsætte svarmuligheder. Du kan følge med i de lærendes besvarelser og se, hvem der mangler at se videoen.
EdPuzzle og læringsformer
EdPuzzle kan understøtte en instruktivistisk læringsform, hvor underviseren stiller spørgsmål til videoen, som de lærende så efterfølgende svarer på. Det er underviseren, der producerer spørgsmålene og kender svarene, og de lærende som via deres svar træner eller øver deres viden.
Men EdPuzzle kan også understøtte en konstruktivistisk læringsform, hvor den lærende skal reflektere over problemstillinger i forhold til indholdet i videoen. Den lærende arbejder selvstændigt med opgaven og modtager vejledning efterfølgende, hvor underviseren kan se svarene i EdPuzzle.
EdPuzzle i undervisningen
EdPuzzle kan anvendes som et værktøj der sikrer, at den lærende får indholdet i videoen med. Som underviser indsætter du løbende spørgsmål til indhold, som den lærende skal svare på, før resten af videoen kan ses. Dette kan anvendes ved videoer, hvor det er vigtig at få en præcis instruktion eller viden.
EdPuzzle kan bruges som refleksionsværktøj, hvor den lærende skal forholde sig til problemstillinger i forhold til følelser, samfundet, personkarakterer, dilemmaer og meget mere. Værktøjet kan bruges som optakt til et arbejde med et tema eller som en afsluttende opgave i forbindelse med et emne.
Eksterne henvisninger
Video i undervisningen kan bruges således: