Fjernundervisning
Råd og vejledning fra eVidenCenter
I den aktuelle situation efterspørger mange undervisere inspiration til, hvordan man kan aktivere hjemsendte elevers læring via digitale medier.
Derfor har eVidenCenter på denne side samlet nogle gode råd til, hvordan undervisere kan undervise og vejlede online.
eVidenCenter vil løbende opdatere denne side med nye tips, råd og vejledninger. Hvis nogle skulle få lyst til at fortsat at undersøge mulighederne i onlineundervisning, når alt dette forhåbentlig snart er overstået, så har eVidenCenter en lang række tilbud, der kan ses på vores hjemmeside på www.evidencenter.dk.
Video til alle de nye fjernundervisere
I denne video introduceres begrebet fjernundervisning og samtidig gives konkrete anvisninger til, hvordan du kan styrke din online kommunikation og vejledning. Derudover kan du finde anvisninger til, hvordan du selv kan lave online læringsressourcer. Videoen varer ca. 13 min., så find notesblok og en kop kaffe frem 🙂