Flipgrid – inspiration

Find Flipgrid her

Flashcards

– til begreber, sprogundervisning, teorier, metoder, etc.

Forudsætninger:

  • De lærende skal have adgang til webcam eller mobilkamera
  • De lærende skal have / kunne opbygge tryghed ved at tale foran et kamera og det sociale miljø i gruppen skal være i stand til at rumme brugen af videoklip, der kan ses gentagende gange
  • De lærende skal have viden om det ord, der skal tales om

Målsætninger:

Vær opmærksom på, at målsætningerne her er formuleret bredt og dermed ikke med udgangspunkt i bestemte læreplaner. Disse formuleringer indkredser blot det faglige fokusområde og du kan selv formulere målsætningerne, så de passer til dine læreplaner.

  • Den lærende skal kunne forklare det pågældende ord på en måde, så andre kan forstå meningen
  • Den lærende skal kunne tage imod feedback
  • Den lærende skal kunne arbejde procesorienteret

  Denne opgave handler om at lave video-flashcards, der kan hjælpe de lærende med at huske betydningen/definitionen af bestemte ord. Dette kan gøres ud fra ord, som de lærende har arbejdet med over en længere periode (kendt indhold) eller ord, som de lærende selv skal researche betydningen af (ukendt indhold). Dette kan bruges i mange forskellige fag, hvor det enten kan være ord, der skal beskrives/defineres eller metoder, der skal forklares. 

Rammesætning:

  • Fortrinsvist asynkront
  • Individuelt eller i grupper
  • Kendt eller ukendt indhold

  Kendt indhold:         Før Flipgrid processen:

  • Der arbejdes med de valgte ord på en måde, så de lærende får kendskab til dem
  • De valgte ord fordeles blandt de lærende

  Flipgrid processen – 3 faser: Som underviser opretter du en GROUP inde Flipgrid, hvor du opretter to TOPICS: FASE 1 og FASE 2. (Du vælger selv, hvad du kalder dem)

Derudover laver du en GROUP til FASE 3, der skal bruges som bibliotek til jeres Flashcards fremover.
Opret en TOPIC, der kategoriserer denne gruppe af Flachcard.
Du kan se hvordan; her

  • FASE 1: De lærende skal lave en Flipgrid, hvor de forklarer deres ord.
  • De lærende skal se hinandens Flipgrids og give feedback. (Dette kan gøres enten skriftligt eller via video)
  • FASE 2: De lærende skal lave ny Flipgrid ud fra nye refleksioner, baseret på feedback
  • De lærende ser hinandens Flipgrids og giver feedback
  • FASE 3: De lærende laver det endelige Flipgrid-Flashcard i et oprettet Flipgrid bibliotek
  • De lærende ser hinandens Flipgrids – tilføj evt. en mulighed for at give et like til det Flachcard, som man synes er bedst beskrevet.

 

Ukendt indhold:

  • De lærende skal researche et ord, som de skal beskrive.
  • Der laves det antal FASER med Flipgrids og feedback, som underviseren vurderer er nødvendigt.

Underviseren kan selv vælge, hvilken e-læringsform der benyttes.

– valg af ord: vælges de af den enkelte, af klassen/holdet eller af underviseren?

– skal den lærende selv vælge ord; eller vælger underviseren?

– hvor stort er behovet for at opstille parametre for udvælgelse af punkter, der skal inddrages i et Flachcard?

– hvor stort er behovet for at rammesætte de lærendes fokus ved gennemsyn af de andres Flipgrid?

Læs eventuelt mere om dette her

Inspiration til din online undervisning – til dig, der underviser online.
I denne serie giver vi inspiration til din online undervisning, så du kan træffe didaktiske valg i forbindelse med brug af digitale værktøjer.

Vi håber, at denne inspiration til din online undervisning kan inspirere til endnu flere måder at tænke didaktikken ind i din online undervisning på.