Optimale rammer for besøg af digitale gæstelærere
I dag er det muligt at invitere gæstelærere ind i undervisningslokalet, uden at det nødvendigvis tidsmæssigt kræver en masse af den velvillige gæst. Gæsten kommer digitalt. Digitale medier kan skabe mødet med fagpersoner uden for skolen, som repræsentanter skolens fag ude i samfundet.
Det direkte møde mellem eleverne og fagpersoner har en særlig kraft ift. læring. Ved gæstelærerbesøg er der oplagt mulighed for, at det faglige emne bliver formidlet autentisk, og der bliver skabt en relation mellem teori og praksis. Denne relation er af uvurderlig værdi for læring og for forventningsafstemning ift. et fremtidigt virke på arbejdsmarkedet – fx for erhvervsskoleelever. Værdien af faglig viden bliver selvindlysende. Gæstelæreren har en naturlig autoritet i kraft af sin rolle som ekspert.
Ofte opstår der en fascination i mødet med eksperten. Der opstår en unik opmærksomhed og et læringspotentiale. I det følgende kan du finde inspiration til, hvordan du får et godt udbytte af gæstelærerbesøg.
Optimale rammer
Der er en række forhold, man bør overveje:
· Det faglige indhold bør knyttes tæt til den enkelte elevs og klassens faglige arbejde og udfordringer. Indholdet bør være en integreret del af faget. Indholdet skal være befordrende for læringen fx ved at oplægget giver letforståelige eksempler fra praksis, løsninger på problemstillinger eller andre typer bidrag. Måske kan gæstelæreren desuden indgå som evaluator af elevers præsentationer eller produkter.
· En reel dialog er central (mundtlig eller skriftlig). Den er nødvendig for at fastholde autenticiteten og for at sikre høj grad af forståelse.
· Oplæg bør være repræsentative for praksis (men gerne det tankevækkende i det almindelige)
· Indholdet af besøget skal indgå i forløb med et gennemtænkt didaktisk design med en før-fase, under-fase og efter-fase. Før-fasen kan anvendes til at aktivere forhåndsviden og skabe forbindelse til tidligere emner. Under kan med forskellige arbejdsopgaver, notater etc. skabe fokus på det centrale i oplægget. Og efterfasen kan have fokus på af anvende den faglige viden og fastholde den. Desuden kan læringens transferværdi synliggøres.
· Sprogligt bør gæstelærerbesøget sigte mod at bygge bro mellem sproget på skolen og det faglige sprog, der udspiller sig i gæstelærerens praksis i fx virksomheden (domænespecifikt sprog).
· Besøget kan kombineres med et efterfølgende fysisk besøg hos gæstelæreren i virksomheden, på institutionen, på museet etc. fx med målrettede læringsmål og opgaver.
Forskellige formater
Her er et par forslag til formater for de digitale gæstelærerbesøg, hvor form, fordele og tilsigtet læring vægtes forskelligt:
· Eventbaserede gæstelærerbesøg Her knyttes besøget an til et fagligt emne eller til en begivenhed på skolen. Eventen omfatter typisk flere hold/klasser. I før-fasen arbejdes der med det faglige emne, og eleverne formulerer spørgsmål, som gæstelæreren besvarer ifm. besøget. Det er et direkte online-møde med mulighed for dialog, udveksling og autenticitet, som bidrager til motivation, koncentration og opmærksomhed.
· Branchebaserede gæstelærerbesøg Med udgangspunkt i et fag og en branche – fx landbrug, detailhandel, industri – inddrages en ekspert. Det er fagets praktikere, som kender: faget, opgaverne på arbejdspladsen og eksemplariske udfordringer. Her vægtes det direkte online-møde og dialogen højt. Besøgene foregår i mindre sammenhænge, måske klassebaseret og vil typisk være forberedt i et samarbejde mellem klassens lærer og gæstelæreren. Gæstelæreren bidrager med eksempler, billeder, videoer, fortællinger til at give konkret afsæt for forståelse og læring. Gæstelæreren forholder sig til det faglige indhold, som klassen arbejder med og indgår måske som evaluator af elevernes produkter.
· Ekspertens TED-talk Ved denne form for ’gæstelærerbesøg’, skal inddragelsen og for- og efterbehandling nøje planlægges, så der arbejdes med det præsenterede et bestemt indhold og udvalgte pointer. Det er video-båndede faglige TED-talk med eksperter, som det under andre omstændigheder vil være meget vanskeligt at få en aftale med. Det kan være post-doc, en ph.d’er., en myndighedsperson, en kendt person e.l. Gæstelæreren kender indholdet indgående på forhånd og kan koble fagligt stof med eksempler, teori med praksis, understøtte læring i tilknytning til TED-talken. TED-talkene er opbygget efter en fast skabelon. Der er en fast tidsramme – fx 15 – 20 minutter. Eksperten bliver coachet i formidlingen, der er teknikere til at optage og klippe videoen, der er et tydeligt relevant fagligt emne, der er spørgsmål fra publikum og dialog, og der er et krav om, at der skal være praktiske eksempler indenfor målgruppens forståelsesramme etc. Fordi videoen er en ressource, der er tilgængelig uafhængig af tid, kan den indgå præcis på det tidspunkt i elevernes læringsforløb, hvor det er mest meningsfuldt. Og det didaktiske design og opgaverne kan videreudvikles mellem hver gang, underviseren anvender materialet på forskellige hold. Det vil desværre kun undtagelsesvis være muligt at tage direkte kontakt til eksperten for at indgå i direkte skriftlig eller mundtlig dialog. Børne og undervisningsministeriet arbejder med et format af denne type ’gæstelærerbesøg.’